mandag, maj 12, 2008

 

Der triller en lille tåre, fra min ene balle ... (nååh pus)

I den sidste tid har det hotteste været velgørenhed, eller rettere sagt det har været den tredje hotteste ting, efter vulkaner og Sofie Lassen Kahlelekekes brevsprække, som er designet og udført i den pureste hån mod Paula Laurrain. På en overraskende delt fjerdeplads finder man Skive og den officielle Før Søndagen Bowler-hat.

Men grunden til jeg nævner dette, er at jeg vil til at oprette en række velgørenhedsorganisationer. Alle de kendte har deres egen, og da jeg gerne vil være kendt, prøver jeg at arbejde modsat. Desuden er det mig ikke meget imod at bruge cirka halvdelen på "administration", og med administration mener jeg selvfølgelig en meget stor bil, ligesom de rigtig nødhjælpsorganisationer.

Min telex i Zambezi har været brunglødende med forslag fra nær, fjern og tæt ved men alligevel lidt længere væk end man regnede med, da man først troede man vidste hvor langt det var væk. De fleste var på Urdu, næstflest var tydeligevist dikteret enten fra eller af én undulat og så var der en del jeg måtte bruge til at udstoppe Stig Rossen, fordi jeg slet ikke kunne læse hvad folk ikke havde skrevet, såfremt nok slet ikke havde tænkt sig at skrive.
Jeg tog resten, og efter at have mediteret på toilettet så længe der var reklamer og vat, kom jeg kommet frem til at jeg vil bringe følgende forslag.

Trøffelheltens Vagtparade
- Organisationen går ud på at få finansieret køb og høstning af de trøfler, der bor i Suzanne Brøgger. Derefter vil der afholdes omkostninger for at få trøflerene transporteret til og ind i Stig Tøfting. Hvorefter man ved den rette mængde, kan få ham til at gå amok på en pågældende person, ved at sige denne person "har givet Peter Plys en mavepumper". Dette får Stig op i det røde felt, hvorfor tacklinger bagfra og springskaller er garanteret. Udover hovedemålet, har foreningen også indskrevet i grundlaget, at et erklæret formål er "at se hvad der sker".
Ved donationer fra 10 kr. og op til 100 kr. er det muligt at støtte formålet, hvis man giver donationer under 10 kr. er der en god chance for man selv for en skalle fra Stig Tøfting. Fra 100 kr. til 1000. kr. får man mellem 1 og 10 lodder, og fra 1000 kr. får man mellem 11 og 101.000 lodder.
Hvert lod giver mulighed for at stemme på en person, den person der får flest stemmer bliver om man så må sige stanget af Stig Tøfting. Som ekstra bonus, hvis man giver mere end 10.000 kr., får man en t-shirt med teksten "Stang Mig, Stig Tøfting", og en option på selv at tildele Suzanne Brøgger en skalle.


Projekt: Forstoppelse
Det som denne velgørenhed skal beskæftige sig er dansk elitesport. Med forebillede i Kenneth Carlsen og Frederik Fetterlein er det vigtigt for foreningen at få skabt tabere på internationalt plan. Arbejdet foregår både for talenter begynder niveau, men også videreudvikling af sportsudøvere, så de holder sig på et begynder niveau, ligesom Kenneth Carlsen gjorde i hele sin aktive tid. Det er formålet at få skabt udøvere, der gode nok til at komme i international forbindelse, men så dårlige at de forbliver en konstant fiasko og til grin kloden rundt. Hertil vil der afgå penge til at de begunstigede kan få motivationsseminarer hos Bendt Bendtsen, som helst skulle kunne give både langvarig irritation og kronisk ubehag hos vores deltagere, samt kurser i ernæring og kropslig hygiejne hos Lise-Lotte Lohman. Et tilfredstillende resultat er at få knækket viljen hos de kære små.


Lad de små komme på mig
Et program for børn i alle aldre, dog indskrænket til 3 år - 11 år, og primært 5 år og 2 uger. Programmet støtter at disse børn kan få mulighed for at komme ud og rejse på aktiv-ferie. Der bliver mulighed for at børnene kommer til at arbejde på kinesiske tøjfabrikker, med giftige kemikalier i indien, østeuropæisk/thailandsk børneprostitution, i et show med Mek Pek og/eller Bubber eller russisk gymnast.
Dette vil give børnene et liv fuldt at "luk røven"-kort, som de kan tage i brug, når enten deres forældre eller bedsteforældre prøver at fortælle om deres barndom og hvor hårdt man havde det dengang, man måtte gå 176 km/t i 6 timer i 468m sne, for at komme i skole.

Comments: Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?